Stuen

Rengøring og vedligeholdelse i stuen

Stuen er ofte hjemmets mest hyggelige rum, og det er essentielt at der er både rent og ryddet. Stuens funktion varierer fra hjem til hjem, men vil dog ofte være det sted familien slapper af, enten sammen eller hver for sig. Om det er under et tæppe med en god bog, halvsovende foran tv’et, eller at man sidder sammen ved spisebordet og deler ud af dagens oplevelser, skal stuen være det rum i hjemmet hvor alle føler sig godt tilpas. Samtidig skal stuen være funktionel, og ikke kun til pynt. Hverken du eller dine gæste har lyst til at opholde sig i en upersonlig pyntestue. Pynt op med billeder fra rejser eller af familien, pep krogene op med friske blomster eller spændende planter, vis de spændende genstande frem i fandt på rejsen, og gør stuen til et personligt sted hvor hele familien har lyst til at mødes og bruge tid på hinanden.

Hjemmets hyggeligste rum
Hjemmets hyggeligste rum

Sørg for at der ikke virker rodet, ryst sofapuderne dagligt, og læg pænt foldede tæpper for enden af sofaen. En gang om ugen støvsuger du gulvet, tæpper og sofaen, og en gang om måneden vasker du gulvet. Har i husdyr som fælder meget kan det være nødvendigt at støvsuge mere end en gang om ugen. Du bør ligeledes en gang om ugen støve hylder af, og gå andre overflader som tv’et, borde og vindueskarme efter med en klud. Vand blomsterne når de trænger til det. Mærk efter om jorden er fugtig, og vand planterne efter behov. Puds vinduerne efter behov, men regne med at det skal gøres ca. 4 gange i løbet af et år.

Er der computer eller andre lignende elektroniske apparater i stuen, kan det være en god ide at lave regler for hvornår de må være tændt. I hvilke tidsrum er det passende, og hvor mange timer må de være i brug i løbet af en uge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ægte dovenskab er at gøre tingene rigtigt første gang