Vedligeholdelse i Køkkenet

Vedligeholdelse af Spækbrædder

Spækbrædder og bordplader af træ skal med jævne mellemrum olieres. Træet skal være helt tørt og rent. Fordel olien med en pensel eller klud, og lad træet suge i ca. 30 minutter. Fjern den overskydende olie med en klud, og polér efter med en ren, tør bomuldsklud.

Vedligeholdt spækbræt med lækre grønsager
Vedligeholdt spækbræt med lækre grønsager

Vedligeholdelse af elkedel og kaffemaskinen

Du kan forebygge meget af kalken i elkedlen ved at lade varmelegemet være dækket af vand når kedlen ikke er i brug. Hæld vandet fra inden kedlen igen tages i brug, og skyl den en gang eller to. Bor du i et område med meget kalk i vandet vil du tydeligt kunne se det på vandet du hælder fra. Er tiden inde til afkalkning skal du bruge ½ L eddike og ½ L vand. Blandingen bringes i kog, og kan evt. efterfølgende bruges i kaffemaskinen. Efter afkalkningen er det vigtigt at du koger kedlen igennem med rent vand et par gange.

Vedligeholdelse af Glaskander og Karafler

En misfarvet karaffel kan redes, hvis misfarvningen ikke er et resultat af mange års brug. 1 dl eddikesyre og 3 spsk. groft salt toppes op med van til karaflen er halvt fyldt. Under rotation sliber blandingen misfarvningen af. Skyld efter med lunken vand et par gange. En tilkalket glaskande eller karaffel kan rengøres på flere måder. Put en opvasketab eller 1 spsk. opvaskepulver i bunden og top op med lunken vand. Lad det stå natten over, og skyld efter inden brug. Du kan også bruge bagepulver frem for opvasketabs, her skal det blot have lov til at virke i et par dage, og skyldes efter med rent vand inden du tager kanden i brug igen. Det er også muligt at fjerne kalken med 1 dl eddike og 2 spsk. salt. Blandingen skal rystes sammen og have lov til at virke i en times tid. Skyld efter med vand og opvaskemiddel inden du igen tager karaflen i brug.

Udreder Glaspest

Har glassne fået glaspest kan du vaske dem i en opløsning bestående af 3 dl eddikesyre og 3 L vand. Rengør dette ikke glassne er de desværre ikke til at rede.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ægte dovenskab er at gøre tingene rigtigt første gang