Rengøring i Køkkenet

Før Rengøring
Før Rengøring

Før RengøringRengøring af Spækbræder

Brug separate spækbrædder til kød, grønt, fisk og kylling, og skold dem med kogende vand en gang om måneden. Sørg for at de er ordentlig rengjort inden du skolder dem, da du elleres risikere at brænde snavset fast. Køb spækbrædder i forskellige farver, så du kan huske hvilke du bruger til hvad.

Rengøring af Køleskab og Fryser

Du kan spare tid på rengøring af køleskab og fryser ved at gøre dem rene når de er mest tomme. Det samme gælder afrimning af fryseren. Temperaturen i køleskabet bør ikke overstige 3-50c, og fryseren må ikke være varmere end -180c. oplever du dårlig eller sur lugt i køleskabet kan det ofte fjernes ved at stille en skål med kaffegrums i en skål i bunden af køleskabet i et døgns tid.

Rengøring af Emhætten

Filtrene i emhætten kan tages ud, og i langt de fleste tilfælde gå i opvaskemaskinen. Hvis opvaskemaskinen ikke er en mulighed kan de lægges i blød natten over og vaskes rene dagen efter. Står det meget slemt til, kan du smøre filtrene in i brun sæbe og lægge dem i en sort sæk natten over. Med tiden skal filtret dog skiftes. Et nyt filter kan købes i alle hårde hvidevarer butikker, og tager du det gamle filter med er det ingen sag at finde et nyt.

Rengøring af Termokander

Rengøring af termokande kan lyde besværligt. Fyld termokanden halvt op med kogende vand og tilsæt en spsk. natron. Natronen vil bruse op, og skidtet forsvinder. Hvis din termokande har en bismag af enten kaffe eller te er dette også muligt at komme til livs. Er der en bismag af kaffe kan du fylde den med en kraftig kande te og lade den stå natten over. Smager den derimod af te kan du lægge kaffegrums i kanden i 24 timer.

Rengøring af Brændt Gryde

Har du været uheldig og for alvor brændt noget fast i din gryde, kan du lave en blanding bestående af ½ dl 3-dobbelt salmiakspiritus og 2 spsk. brun sæbe. Massen smøres på det brændte område, og gryden lægges i en plasticpose natten over. Dagen efter rengøres gryden med vand og sæbe.

Rengøring af Mikroovn

Trænger mikroovnen til en omgang kan du lægge en våd klud ind, og tænde for ovnen i et minuts tid. Da vandampen fra kluden har blødgjort skidt og snavs, kan du nu, iført et par gummihandsker, tørre mikroovnen af uden besvær.

Rengøring af Komfur

90% af det skidt som samler sig på komfuret eller i ovnen kan efter brug fjernes med en fugtig klud. Trænger komfuret til en større omgang rengøring, kan du på et glaskeramisk komfur smøre et godt lag brun sæbe på og lade det trække et par timer. Gnid efterfølgende med den grove side af en svamp. Er komfuret af ældre dato, kan du opleve rust på kogepladerne. Dette kan fjernes ved at gnide stanniol på rustpletterne. Trænger ovnen til en større omgang rengøring kan du, ligesom med det glaskeramiske komfur, smøre ovnen ind i et godt lag brun sæbe og lade det virke natten over. Vær dog opmærksom på, at en slevrensende ovn vil blive ødelagt hvis du prøver at rengøre den. Har du ofte brændte områder i bunden af ovnen kan du dække bunden af en bradepande med stanniol og sætte den i nederste rille i ovnen. Vær dog opmærksom på at dette kan ændre på ovnens varmefordeling. Har du brændte bradepander eller riste kan de gøres pænt rene ved, ligesom ved ovnen og den glaskeramiske kogeplade, at smøre dem ind i brun sæbe og lade dem ligge i en pose natten over.

Efter Rengøring
Efter Rengøring

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ægte dovenskab er at gøre tingene rigtigt første gang